Kasper Nordborg Kiær

 Mine mærkesager

Tid til vores børn

Børn og unge er vores fremtid. Derfor skal vi passe godt på dem og give dem de bedste rammer til at kunne udvikle sig.
Vi skal give pædagogerne i børneinstitutionerne muligheden for at udføre et ordentligt stykke arbejde. En pædagog kan ikke udfordre og udvikle 14 børn på én gang – det kræver ro, fokus og nærvær at hjælpe børnene godt på vej, så de både kan lære og udvikle sig.

Derfor skal vi have flere pædagoger til vores børn – andet er ikke fair.

 

Tillid til folkeskolen

Når børn begynder i skole, starter et nyt og vigtigt kapitel i deres liv. Det er i skolen, de lærer at skrive, læse og regne, men de lærer langt mere end det. Efter 10 års skolegang skal de være dannede med- borgere i vores samfund, og de skal være klar til det næste skridt på deres uddannelsesvej. Det stiller store krav til folkeskolen, og ikke mindst til lærerne og ledelsen på de enkelte skoler.

Lærerne og eleverne bruger dagligt mange timer sammen, derfor må vi også have tillid til lærerne og stole på deres faglighed.

 

Respekt for vores ældre

Danmark ville ikke se ud, som det gør i dag, uden vores ældre. De har skabt det Danmark, vi alle er stolte af. De fortjener respekt og en ordentlig alderdom, men alle ældre er forskellige, og der- for skal vi ikke møde den enkelte ældre borger med standardløsninger og stopure.

Det handler om respekt, når personalet har tid til at yde omsorg for hver enkelt ældre.

 

Kvalitet i uddannelserne

Kvalitet for mig er at udføre noget ordentligt. Når man investerer i uddannelse, investerer man i muligheder både for elever og studerende, men også for hele Danmark. Med fremdriftsreformen tvinges de studerende til at haste igennem uddannelserne, men det sikrer ikke kvalitet. Der skal være tid til at tage en uddannelse og tid til at fordybe sig.

Danmark er et lille land, men når vi tager os tiden til at tænke os om, kan vi mere end de fleste.

 

Grønt lokalmiljø

Grøntmiljø

Klimaet er i forandring og storbyen må forandre sig med den. I de sidste fem år har vi set større og større skybrud hærge hele landet, og i sær i de store byer har vandet svært ved at komme væk, og ender i kælderen, når der ikke er mere plads i kloarkerne. Dette har enorme omkostninger for samfundet både økonomisk, men også for den enkelte som må se personlige ejendele ødelagt af vandmasserne.

Klik her for at lære mere

Klimaet har dog flere sider. Lige så brutalt som det kan være når det er værst, lige så vigtigt er det at integrere det grønne i de store byer. Storbyer som København vokser i disse år i et hæsblæsende tempo, med 10.000 nye tilflyttere om året. Overalt nybygges og udbygges byen, for at kunne rumme de nye københavnere. Vi skal her sørge for, at vi ikke glemmer klimaet og miljøet. I de nye bydele skal vi holde fast i, at der skal være plads til det grønne. For jeg er overbevist om, at det er det grønne, der skal binde byen sammen. Jeg mener at hver gang vi planter beton, skal vi også bygge træer. For det grønne er stedet, hvor vi skal mødes, når vi skal være sammen. Om det er til Grilning om sommeren eller sneboldskamp om vinteren, det kræver plads til at folde sig ud.

Det grønne områder er dog ikke kun til for vores skyld. Jeg ser en sammenhæng mellem en grøn by og en sund by. Jeg mener, at vi skal forbedre klimaet generelt, kloden vi bor på er den eneste vi har. Alligevel må vi forberede os mod vandmasserne, for de bliver ved med at komme. Her er grønne områder vores bedste forsvar. Vi må og skal lave åbne pladser og grønne drænsystemer, som kan tage imod vandmasserne i stedet for at lede dem ned i kloarkerne, der ikke er bygget til det formålet. I København har man snakket om at åbne Åboulevarden og lade den pt. rørlagte ladegårdså sikre Nørrebro og Frederiksberg mod vandmasserne. Dette er et flot eksempel på hvordan vi kan skybrudssikre København, og skabe grønne områder. Naturen er vores bedste forsvar mod naturen selv.

Skybruddene koster hvert år Danmark i op imod en milliard kroner. For den økonomiske del er det i høj grad forsikringsselskaberne der hænger på denne regning, det er ikke fair. Rigtig mange forskellige parter er interesseret i en løsning der ikke bare er holdbar, men som også kommer i den nærmeste fremtid. Jeg vil ikke lade forsikringsselskaberne stå med hele regningen, vi skal dele financieringen mellem os, hvis vi skal løfte den opgave det er at sikre storbyerne, går det hurtigere og bliver bedre, hvis vi løfter i flok.

 

Mine lokale mærkesager

Flere studieboliger i København

Klik her for at lære mere

I perioden 2010 til 2020 skal hovedstadsområdet hvert år huse 4500 flere studerende end året forinden. Dette lægger et ekstremt pres på det københavnske boligmarked, der svarer tilbage med urimelige lejepriser. Studerende er ekstra udsatte på boligmarkedet fordi de kun har 30 dage fra de optages på en uddannelse til de starter studie 1. September. Så længe at der mangler studieboliger i København tvinges de studerende til at betale overpris for absolut minimums forhold, pendle store distancer i tog eller sove som gæster i andres hjem. København har som det er nu ikke plads til fremtidens københavnere, og det vil jeg gøre noget ved. du kan få mere at vide her
 Grønt lokalmiljø 

Klik her for at lære mere

Skybruddene koster hvert år Danmark i op imod en milliard kroner. For den økonomiske del er det i høj grad forsikringsselskaberne der hænger på denne regning, det er ikke fair. Rigtig mange forskellige parter er interesseret i en løsning der ikke bare er holdbar, men som også kommer i den nærmeste fremtid. Jeg vil ikke lade forsikringsselskaberne stå med hele regningen, vi skal dele financieringen mellem os, hvis vi skal løfte den opgave det er at sikre storbyerne, går det hurtigere og bliver bedre, hvis vi løfter i flok.
Bedre vilkår for vores lufthavnspersonale

Klik her for at lære mere

Bedre vilkår for lufthavnspersonalet og Ryanair på overenskomst. Københavns lufthavn er Danmarks største arbejdsplads og beskæftiger over 20.000 ansatte. Jeg vil sikre ordnede arbejdsforhold for de amagerkanere der sikrer København som international storby. Det betyder at vi skal have flyselskaber som Ryanair, der løndumper og ikke lever op til standarden på det danske arbejdsmarked, til at indgå overenskomst.

Hej! Jeg hedder Kasper Nordborg Kiær

Jeg arbejder til dagligt som folkeskolelærer i Tårnby Kommune, hvor jeg gennem tre år har brugt størstedelen af min tid i matematik i 5. og 6. klasser. Men i de tre år jeg har arbejdet som lærer, har jeg oplevet udsatte unge i stort set alle klasser, og der er meget at kæmpe for, hvis alle børn skal have lige muligheder. Børnene er vores fremtid, og derfor stiller jeg op til Folketinget – for at kunne kæmpe for børnenes vilkår.

Jeg stiller op til Folketinget, fordi vi skal værne om vores demokratiske værdier, når politikere fører ideologisk kamp imod lighed i samfundet og dannelse i folkeskolen. Så er man nødt til at tage kampen op. Derfor kæmper jeg for, at folkeskolen skal danne vores børn til et liv i Danmark og sikre, at alle får lige muligheder for at uddanne sig. I øjeblikket bliver der lagt mange forhindringer i vejen for udsatte børn og unges uddannelsesmuligheder og mulighed for at skabe sig en tilværelse, hvor de selv kan vælge retningen for deres liv.

Derfor skal vi passe særligt godt på de udsatte, så alle i Danmark har mulighed for at vokse op til en tryg fremtid.

Kontakt mig

Hvis du har yderligere spørgsmål, kan du kontakte mig via kontaktformularen ved siden af. jeg bestræber mig på at besvare alle henvendelser så hurtigt som muligt.

11 + 1 =

Mine seneste blogindlæg

Religion er for alle – ikke kun kristne

I fredags på Langfredag, den kristne helligdag der markerer dagen, hvor Jesus døde på korset, bragte Berlingske en kronik skrevet af De Konservatives politiske ordfører, Mai Mercado. Her slog hun til lyd for, at ”kristendommen er bedre end islam”. Den konservative toppolitiker uddybede, at kristendommen er ”en af nøglerne til at forstå det danske samfund” og argumenterede samtidig for, at de fleste danskere ikke forstår dybden i islam som religion. Hun mener, at kristendomsundervisningen i folkeskolen skal udvides med flere timer, så eleverne kan få bedre styr på den religion, der er ”en del af vores identitet”. Jeg kunne ikke være mere uenig. Der er flere aspekter i det nuværende fag Kristendomskundskab, der er helt forkerte. For det første navnet i sig selv, som kun bakker op om den ensidighed, der både kan læses på og mellem linjerne i gårsdagens kronik. Faget burde hedde ”Religion” og derved inkludere alle religioner på lige niveau. Ja, vi har en folkekirke i Danmark, som omtrent tre ud af fire danskere er medlem af, og det giver en dominerende rolle til kristendommen. Men derfor bliver det kun endnu vigtigere, at vi gennem undervisningen formår at lære eleverne om alle former for religion, og også det ikke at have en religion. Jeg er selv ateist og har ikke været medlem af folkekirken, siden jeg blev 18. Jeg tror ikke på Gud og Jesus, men jeg holder stadig juleaften og fejrer påske med chokoladeæg og påskefrokoster. For de dage er ikke kun kristne – de er danske og de er blevet til traditioner for rigtig mange danskere. Jeg kender også muslimer, der fejrer jul og... læs mere

Nu skal der være dialog

Hvis skolerne skal kunne tiltrække kvalificerede lærere, skal der være ordentlige vilkår rundt omkring i kommunerne. Derfor skal dialogen tilbage. Vi har brug for at arbejde sammen og få samarbejde mellem lærerne og kommunerne tilbage. Forslaget til overenskomsten 2015, mellem Lærernes centralorganisation og Kommunernes Landsforening, er et lille skridt i den rigtige retning. Nu er tiden kommet til, at de enkelte kommuner også får lavet lokale aftaler. Folkeskolereformen har haft en rigtig tung og svær start, mange af udfordringerne stammer fra de løbende konflikter mellem kommunerne og lærerne. Der er dog stadig mulighed for at rette op på reformens hårde start. Jeg arbejder selv på Skelgårdsskolen i Tårnby og har været ansat på skolen i snart tre år. Kommunikationen mellem Tårnby Kommune og lærerne er på ingen måde særlig konstruktiv. Flere af skolerne i Tårnby Kommune har oplevet stort frafald af lærere, og på flere skolerne er der store udfordringer med at tiltrække nye lærere. Det må efterhånden være klart for Tårnby Kommune, og alle andre kommuner i Danmark, at ønsker man at tiltrække kvalificerede lærere, skal der gøres en indsats. Derfor er min opfordring til kommunerne: sæt jer sammen med lærerne og find løsninger. Vi har chancen for at bruge folkeskolereformen til at udvikle skolerne i en positiv retning, men det kræver en fælles indsats. Rundt omkring i landet vælger kommune efter kommune at indgå en aftale med lærerne for på den måde skabe bedre vilkår på skolerne, men der mangler stadig rigtig mange kommuner, som endnu ikke har lavet en lokal aftale. Der er mange muligheder i folkeskolereformen, som med de rette rammer kan give en god... læs mere

De glemte børn

Der er alt for mange almindelige børn i skolerne, som ikke har de nødvendige rammer for en god skolegang. Det skal vi gøre noget ved. Jeg oplever i min dagligdag børn, der nægter at åbne bøger, nægter at skrive, og som det meste af tiden nægter at gøre som resten af klassen. Børnene er ikke respektløse, eller umulige, men flere af dem kan ikke læse, regne eller skrive. På trods af underretninger, bekymringer og møder med forældre har disse børn ikke en god skolegang. I kommunerne er opbygget et system, som føles langsommeligt og sløvt og bruger alt for lang tid, før der bliver igangsat initiativer, som kan hjælpe de udsatte børn. Når et barn skal inkluderes i folkeskolerne, burde økonomien følge med barnet. Skolerne oplever alt for tit, at pengene skal tages fra eget budget, og at der ikke bliver tilført ekstra økonomi. Dette har som konsekvens, at skolernes muligheder for at hjælpe udsatte børn udelukkende bliver rettet mod enkelte meget ressourcekrævende børn og ikke på de mange, som også har brug for støtten. Den nuværende indsats i skolerne er ikke god nok, der er behov for, at elever får hjælp på flere fronter. Nogle børnefamilier har brug for hjælp til at strukturere deres hverdag, andre har brug tolkebistand for at forstå skole-hjem samtaler og forældremøder. Det kunne også være hjælp til at håndterer gensidigt skole-hjem samarbejde. Alt sammen tiltag, som vil øge samarbejdet med udsatte familier. Når børn får lov til at gå i skole op til 6.-9.klasse, uden de fagligt har kunnet følge med, er det en falliterklæring for det samfund, vi lever i, og til... læs mere

Læreruddannelsen – Nej tak

Læreruddannelsen har de sidste to år oplevet et kæmpe fald i nye lærerstuderende, men der er en grund til at læreruddannelsen bliver fravalgt. Problemet med det lave antal af ansøgere skyldes hverken ny læreruddannelse, lockout, folkeskolereform eller ændrede arbejdsvilkår. Det sker på grund af ét tal. I al den tid jeg har været lærerstuderende eller lærer, har jeg aldrig oplevet en skoleleder der har kritiseret den faglige baggrund for nyuddannede lærere. Derfor kan det undre mig, at man alligevel laver et adgangskrav på læreruddannelsen, for at forbedre kvaliteten af de lærerstuderende. Jeg er rigtig glad for mit arbejde som lærer, og det er jeg uanset hvor mange udfordringer, der følger med reformen. Der er stadig mange flere positive ting ved at være lærer, end der er negative. Men skulle jeg vælge uddannelse i dag, var det ikke blevet læreruddannelsen. Ikke på grund af debatten i medierne, forældre eller børnene, bestemt ikke. Det ville derimod være fordi, der nu er sat et karakterkrav for optag som jeg ikke ville kunne leve op til. I gymnasiet var jeg en doven teenager, som ikke rigtig gad det boglige, og resultatet blev selvfølgelig derefter. Da jeg efter gymnasiet besluttede mig for at gå i gang med en uddannelse, fik jeg bogen “Hvad kan jeg blive?” og startede fra en ende af med at sætte streger over alle de uddannelser, hvor jeg ikke havde et højt nok snit til at komme ind. Efter noget tid havde jeg sporet mig ind på læreruddannelsen, og tanken om at skulle arbejde med mennesker havde jeg det godt med. At starte på læreruddannelsen blev også en rigtig god... læs mere