Som svar på Lene Espersens debatindlæg d. 8. juli

Folkeskolereformen træder i kraft om mindre end én måned – en reform hvori folkeskolerne havde mulighed for at gøre op med de traditionelle lektier og lektiecaféer, hvis ikke Det Konservative Folkeparti var skyld i, at obligatorisk lektiehjælp først kan indføres efter et folketingsvalg. Indtil da vil lektiehjælpen være frivillig, og derfor er det svært for skolerne at planlægge efter hvor mange elever, der deltager i lektiehjælpen.

Begreberne lektiehjælp og lektiecafé bliver brugt i flæng i diskussionerne herom. Jeg er fuldt klar over de mange udfordringer, der lige nu er på alle folkeskoler med indførelsen af folkeskolereformen, og ikke mindst den usikkerhed, som lærerne oplever på lærerværelserne. Jeg oplever den selv på min egen skole, men en lektiehjælp udført på den gode måde, med plads til fordybelse og fokus på det individuelle barns faglige niveau, kan blive til gavn for hele folkeskolen.

I juni ’13 valgte De Konservative at forhale implementeringen af folkeskolereformen, fordi de mente, at de såkaldte “lektiecaféer” skulle være frivillige. Når vi ser nærmere på Lene Espersens debatindlæg i Politiken 8. juli og hendes tanker om lektier, forstår jeg godt, at hun er modstander af lektiehjælp. Lene Espersen ser en obligatorisk lektiehjælp, som noget der tager tid fra familierne, men det er stadig tilladt at tale med børnene om deres skoledag, og det er helt sikkert tilladt, at hjælpe børnene med de ting, der er svære i skolen.

Jeg ser lektier på en hel anden måde end Espersen og mener, det er på tide at nuancere billedet af, hvad lektier i folkeskolen er og kan være. Hvor Lene Espersen ser traditionelle lektiecaféer, ser jeg faglige rum med plads til fordybelse.

Folkeskolereformen beskriver kun med få ord, hvad lektiehjælpen egentlig skal bestå af. I reformteksten står: “Tiden til faglig fordybelse og tilbud om lektiehjælp mv. skal have fokus på at styrke elevernes faglige niveau ved bl.a. at tilbyde eleverne faglig træning, faglige udfordringer eller turboforløb, som er tilpasset deres niveau og behov”.

En ny måde at tænke lektier på stiller naturligvis store krav til både børnene, lærerne, forældrene og folkeskolen. I den ideelle verden oplever børnene konstant faglige udfordringer i en interessant skoledag. Lektiehjælpen skal her bidrage med faglige kurser samt anderledes vinkler på undervisningens indhold.

Vi skal holde op med at diskutere lektier i den traditionelle forstand, med én undervisningstime og dertilhørende lektier. Lektier kan være mange andre ting, end at lave to sider i en matematikbog. Hvis man ønsker den gammeldags måde at tænke lektier på, skal alle børnene sidde og svede over ekstra matematikopgaver eller dansk opgaver. Især i de mindre klasser giver denne form for lektier ingen mening.

Børnene skal arbejde med konkrete emner, som kan gavne deres udvikling. Derfor er det vigtigt, at børnene får mulighed for at lave opgaver, der passer til deres niveau, men med vejledning og hjælp fra lærere. Denne del er der store udfordringer med i det kommende folkeskoleår, men forhåbentligt bliver det bedre end frygtet.

Forældrenes opgave i denne skolehverdag er at bakke skolen op. Hvis forældrene ikke kan se et formål med lektiehjælpen, så kan børnene heller ikke se den. Når De Konservative og Lene Espersen har tvunget folkeskolerne til at gøre lektiehjælpen frivillig for eleverne indtil næste valg, giver det folkeskolerne et rigtig svært udgangspunkt for at kunne få et vellykket resultat ud af lektiehjælpen.

Norsk forskning viser, at børn der deltager i lektiehjælpen opnår bedre faglige resultater. Dette er derfor en klar opfordring til, at alle forældre sender deres børn til lektiehjælp, uanset om de vurderes til at være faglige stærke eller ej. Lektiehjælp er for alle, ikke kun de fagligt svage.

Selvom den obligatoriske lektiehjælp først kan indføres efter næste folketingsvalg, burde der gøres alt hvad man kan for at få børnene til lektiehjælp med det samme. Der er ingen grund til at udskyde lektiehjælpen. Selvom De Konservative kæmper imod, alt det de kan.

Lektiehjælpen kan give alle børn en bedre skolegang, idet der ikke fokuseres på de traditionelle lektier, men generelle problemområder i børnenes skolearbejde. Det kan i nogle henseender være praktisk med gammeldags terpning, men det er nødvendigt konstant at udfordre børnene.

Jeg har et håb om, at lærerne får lov til at bruge lektiehjælpen som en pædagogisk legeplads. Et sted, hvor de kan afprøve forskellige måder at lave undervisning på. Et sted, hvor rammerne ikke bliver fastlåste og lukkede, men åbne og med plads til at tænke nyt. En lektiehjælp under disse rammer vil hjælpe børnene i en positiv retning.

Al begyndelse er svær, og derfor er det meget vigtigt, at forældrene bakker op om lektiehjælpen fra start, uanset om den er obligatorisk eller ej. Der hviler et stort ansvar på kommunerne for at sikre de bedst mulige rammer, for at undgå den traditionelle lektiecafé og for at få den optimale lektiehjælp