I fredags på Langfredag, den kristne helligdag der markerer dagen, hvor Jesus døde på korset, bragte Berlingske en kronik skrevet af De Konservatives politiske ordfører, Mai Mercado. Her slog hun til lyd for, at ”kristendommen er bedre end islam”. Den konservative toppolitiker uddybede, at kristendommen er ”en af nøglerne til at forstå det danske samfund” og argumenterede samtidig for, at de fleste danskere ikke forstår dybden i islam som religion. Hun mener, at kristendomsundervisningen i folkeskolen skal udvides med flere timer, så eleverne kan få bedre styr på den religion, der er ”en del af vores identitet”.

Jeg kunne ikke være mere uenig. Der er flere aspekter i det nuværende fag Kristendomskundskab, der er helt forkerte. For det første navnet i sig selv, som kun bakker op om den ensidighed, der både kan læses på og mellem linjerne i gårsdagens kronik. Faget burde hedde ”Religion” og derved inkludere alle religioner på lige niveau. Ja, vi har en folkekirke i Danmark, som omtrent tre ud af fire danskere er medlem af, og det giver en dominerende rolle til kristendommen. Men derfor bliver det kun endnu vigtigere, at vi gennem undervisningen formår at lære eleverne om alle former for religion, og også det ikke at have en religion.

Jeg er selv ateist og har ikke været medlem af folkekirken, siden jeg blev 18. Jeg tror ikke på Gud og Jesus, men jeg holder stadig juleaften og fejrer påske med chokoladeæg og påskefrokoster. For de dage er ikke kun kristne – de er danske og de er blevet til traditioner for rigtig mange danskere. Jeg kender også muslimer, der fejrer jul og påske – ikke på grund af Jesus, men fordi de også bare er almindelige danskere, der fejrer almindelige danske mærkedage.

Mai Mercado skriver også om, at man skal nedbryde tabuer omkring religion og nævner her islam som eksempel. Hun skriver samtidig, at man skal kæmpe mod parallelsamfund – og ja, selvfølgelig skal man det. Men tabuer nedbrydes ikke med ensidig undervisning, som eleverne endda kan blive fritaget fra, hvis de ikke er kristne. Tabuer nedbrydes heller ikke ved konstant at omtale alle muslimer som én gruppe – hvad enten de er almindelige danske muslimer eller ekstreme islamister.

Tabuer om religion nedbryder man ved at lære eleverne om forskellighederne. De skal oplyses, så de lærer noget om tro, religion og kultur, for det er virkelig vigtigt. Det er da ikke så underligt, hvis danskerne ikke forstår dybden i islam – eller dybden af religion i det hele taget – når vores folkeskole fokuserer på én religion i stedet for flere forskellige. Eleverne skal have et fælles udgangspunkt for at lære om religion, og de skal have at vide, at der ikke er noget, der er rigtigt eller forkert, når det kommer til religion.

I Danmark har vi religionsfrihed, og man må tro på det, man vil. Kristendommen er ikke  bedre end islam ligesom jødedommen ikke er bedre end buddhismen. Tro og religion er en personlig sag, og andre mennesker skal ikke afgøre, hvad der er det rigtige for dig og mig – det finder vi bedst selv ud af. Religion handler om øjnene der ser, og det er en ubestemmelig størrelse, da religion praktiseres på mange forskellige måder.

Jeg tror forståelsen for religion og kultur er en af de virkelige nøgler til at forstå Danmark og det danske samfund. For samfundet er ikke kun Mai Mercado og de andre medlemmer af folkekirken. Danmark består af mange forskellige mennesker med forskellig baggrund, forskellige måder at leve livet på og forskellige holdninger til spørgsmål som tro og religion. Religion handler ikke om at pålægge eleverne en bestemt holdning eller bare lade dem, der ikke har samme holdning, holde fri. Religion skal handle om at give indsigt og forståelse for mange forskellige kulturer. Det er i mine øjne den bedste måde at give børnene frihed til selv at vælge deres standpunkt om tro og religion.

Det handler ikke om hvilken religion, der er den bedste. Det handler netop om forståelse for at nogle mennesker har en tro. For det er lige præcis det en religion er. Det er noget man tror på. Der kan være mange årsager til at have en religion. Måske synes man, det giver tryghed, måske er det på grund af traditionerne, eller noget helt andet. Men det vigtige er, at vi i Danmark lærer at forstå hinandens tro og religion – og den forståelse starter i folkeskolen.

Dette indlæg blev publiceret i på folkeskolen.dk